L.A. Noire anmeldelse
Arkiv: Jeg har gennem tiderne haft flere andre sider på internettet, noget af indholdet fra disse sider har jeg af den ene eller anden grund fundet bevaringsværdigt, og det kan derfor nu findes i denne samling. Da denne artikel oprindeligt er skrevet på en anden side kan jeg ikke garantere at alle billeder og links fortsat fungerer, men jeg håber du nyder artiklen alligevel.
5/6 stjerner
Længe har vi ventet… Men i torsdags var så dagen hvor L.A. Noire endelig udkom.
Normalt er jeg ikke den store gamer, men af og til dukker der titler op som jeg bare må eje. En af dem er L.A. Noire, lige fra jeg så de første previews af spillet var jeg solgt. Hvis man kan lide film noir eller bare har en generel svaghed for hårkogte dedektiver iført blød hat så er L.A. Noire sagen.
Mange har allerede inden det udkom sammenlignet det med filen L.A. Confidential, og den sammenligning holder faktisk 100%. Stemningen er nøjatig den samme, og det er en stor oplevelse af spille.
L.A. Noire er ikke et spil for folk der gerne vil have hjerneløs action, det er et spil der kræver fordybelse, hvis du normalt kun spille first person shooters skal du nok bare holde dig væk, der er tonsvis af dialog og mellemscener i spillet, og store dele af spillet handler mere om at tænke sig om end om at have hurtige reflekser. Selvom der i traileren ovenfor er meget fokus på spillets action sekvenser så går store dele af spillet med at afhøre folk og gå rundt på crime scenes og finde beviser (et godt råd: Jeg har set enkelte mennesker på nettet brokke sig over at spillet er for nemt at gennemføre fordi der er en indbygget hint funktion der viser hvilke ting der er gode at bruge som beviser, men den kan slås fra og det vil jeg stærkt anbefale at gøre så man kan få ov at tænke selv, for ellers vil jeg mene man ødelægger en stor del af spillets charme).
Som man nok kan høre er jeg ganske meget begejstret for L.A. Noire, de er et meget gennemført spil der tager de bedste elementer fra Grand Theft Auto og de gode gamle Police Quest spil (fra før SWAT) og kombinerer dem til noget nær det perfekte spil. Man spiller rollen som krigsveteranen Cole Phelps, der efter aflsuttet krigstjeneste er vendt hjem til et job i Los Angeles police department. Her starter man så ud som almindelig gadebetjent, og arbejder sig hurtigt op til drabsafdelingen hvor man hurtigt får større og mere komplicerede sager. Indlæringsfasen i spillet er hurtigt overstået, og man lærer hurtigt at finde beviser og undersøge dem.
Historien i spillet virker meget velskrevet, og detaljerigdommen er enorm, folks huse ser faktisk ud som om der er nogen der bor i dem. Nu har jeg aldrig selv været i LA, så jeg har ikke selv det store billede af hvor realistisk genskabelsen af 1940′enes LA er, men ifølge andre anmeldere rundt om på nettet er det ret virkelighedstro, som en anmelder andetsteds udtrykte det, så er det forventeligt at the egyptian theatre er med i spillet, men at den lille diner der har ligget ved siden af siden 1927 også er der er ganske imponerende, så det lader til at der er gået enorme mængder af reseach i forvejen for produktionen af dette spil. En anden ting som virkelig øger spillets realisme er ansigtsbevægelsere, da skuespillerne der ligger stemmer til blev optaget optog man samtidig deres ansigtsbevægelser, så når folk taler i spillet ser det ikke længere så kunstigt ud som det tidligere har gjort i mange andre spil, nu mangler vi bare at få resten af kroppen med, men generelt så er spillet ret overbevisende, og man spekulerer ikke rigtig over at folkene man styrer faktisk er computeranimerede og ikke rigtige skuespillere mens man spiller (selvom man selvfølgelig aldrig er i tvivl).
Men for nu ikke at komme med for mange spoilers og for ikke at trække det i langdrag så vil jeg slutte af her og komme tilbage til mit spil med en anbefaling om at hvis du er typen der got kan lide at fordybe dig lidt i din spiloplevelse og ikke bare ønsker hjernedød underholdning så skal du skynde dig ud og købe L.A. Noire. -jeg tror ikke du vil blive skuffet.
Mit eneste ankepunkt på spillet er faktisk at enkelte missioner godt kan minde for meget om hinanden, dog er det slet ikke lige så repetetivt som f.eks. GTA4 som jeg nåede at blive træt af i løbet af et par timer.
