Farvel Tøger

Arkiv: Jeg har gennem tiderne haft flere andre sider på internettet, noget af indholdet fra disse sider har jeg af den ene eller anden grund fundet bevaringsværdigt, og det kan derfor nu findes i denne samling. Da denne artikel oprindeligt er skrevet på en anden side kan jeg ikke garantere at alle billeder og links fortsat fungerer, men jeg håber du nyder artiklen alligevel.

Normalt er jeg ikke typen der har det store behov for at ytre min sorg når offentlige personer dør, men jeg må indrømme at Tøger Seidenfadens død har påvirket mig meget, han var en ener og en af de vigtigste personer i det danske medielandskab. Ingen anden avisredaktør har som Tøger gjort sig bemærket på både godt og ondt, og få har været så gode til at vække samfundsdebatten som ham. Så selvom jeg jo godt vidste at han havde kræft ramte det mig hårdt da jeg sad på arbejde og den lille twitterbesked dukkede op i hjørnet af min skærm med en besked om at han var død.
Om man var enig med Tøger Seidenfaden i hans holdninger eller ej tror jeg de fleste er nødt til at indrømme at han var en vigtig grundpille i det danske medielandskab, med hans mange indfald der af og til udfordrede både demokratiet og loven var han om nogen i stand til at prøve grænserne af i det danske samfund, hvem der skal overtage hans rolle og hvad der nu skal blive af politiken tør jeg ikke svare på, men jeg frygter at politiken i fremtiden vil blive en avis med en smule mindre bid i.

Jeg har samlet en lille række af citater om Tøger fra diverse nekrologer her nedenfor, og så vil jeg gerne opfordre alle til at læse politkiens egen nekrolog over manden hvis man skulle være i tvivl om at han var en mand der efterlod et fingeraftryk på det danske samfund.

Alle samfund har brug for en Tøger. Der skal være nogle til at sige fra.
Anders Jerichow

Tøger var nok den eneste i det danske samfund, som har brugt demokratiet på demokratiets præmisser.
Stig Andersen

Han gik i ét med sit medie. Han blev sit blad. Han blev Politiken. Han var Politiken.
Michael Dyrby

Både vi og Danmark har mistet en af historiens helt store chefredaktører. Tøger var et fyrtårn i dansk presse, i samfundsdebatten og på Politiken
Lars Munch

 
 
 
 

Lignende indlæg

  • Dan Folke biografi

    Dan Folke (1906 – 54) Født og opvokset på Frederiksberg. Blev student i 1924 på Frederiksberg gymnasium, og cand. phil i 1925.I perioden fra 1928 – 35 ernærede Folke sig ved at arbejde for Wilhelm Hansens musikforlag, med at skrive sange samt hjælpe med driften af forretningen.1936-37 var Dan folke direktør for bellevue teatret. Og…

  • Svar på Gåde quiz 1-55

    Sidder du fast i Gåde Quiz? Så prøv igen. Virker det stadig ikke så har jeg lavet en lille liste over løsningerne her 🙂For at gøre det lidt mere overskueligt er her links til de andre sider med svar: 1-50 51-100 101-150 151-200 1: Jo mere jeg tørrer, jo vådere bliver jeg. Hvad er jeg?Håndklæde…

  • Bliv fortrolig med Google+

    Den amerikanske teknologi journalist Mike Elgan skrev for nylig dette indlæg om hvordan man får lært at bruge google+ hvis man føler sig usikker på at kaste sig ud i at bruge det. Jeg syntes indlægget var så godt at jeg spurgte om jeg måtte oversætte det og poste det her, og det fik jeg…